Når jorden er dækket af vegetation, får jordbunden et beskyttelseslag og er ikke direkte udsat for virkningerne af regn og vind, mens dyrket jord og bar jord kan være alvorligt påvirket af vand- og vind erosion.
Vanderosion
På skrå arealer kan vanderosion være alvorligt, når regn slår ned på bar jord uden plantedæksel eller planterester på overfladen. Lerpartiklerne, der transporteres af regnen, ledsages af partikelbundet fosfor, som samler sig på det laveste punkt i marken eller går tabt i vandløb.
Vinderosion
På tør bar jord, kan vinderosion forårsage skader, når sandkorn pisker den nye afgrøde. Som dette billede viser, kan gylle reducere vinderosion ved at binde jorden og forhindre jordbevægelse som følge af vind.
Vand flytter P
Kraftig regn og smeltet sne kan transportere jord væk fra landbrugsjord. Vandet fjerner jordpartikler, plantenæringsstoffer og organisk materiale til vandløb, søer og have. Skrå marker er de værst ramte. Desto kraftigere hældningen er, jo større erosion, da vandets afstrømning øges.
En fordobling i vandets hastighed ned ad en skråning giver vandet fire gange så stor erosiv påvirkning på jorden. Tab af fosfor (P) kan stige kraftigt med vanderosion, da meget af fosforen i jorden er bundet til overfladen af lerpartikler.
Vinderosion
Vind kan også flytte partikler på størrelse med et sandkorn eller mindre, når jorden er bar og tør. Materiale <1 mm hopper langs overfladen, mens materiale <0,1mm kan bæres frit i vinden. Løsjord er dannet som vindbårne aflejringer.
Vinderosion kan reduceres ved at plante beskyttelsesbælter, tilføje gødning til overfladen og dyrke beskyttende afgrøder. De brede åbne prærieområder i f.eks. USA og Canada er hårdt ramt af vinderosion.
Minimal jordbearbejdning hjælper
I sådanne prærieområder eller i områder med skrå dyrkningsarealer, anbefales og benyttes forskellige former for minimal jordbearbejdning som modvægt til både vind- og vanderosion. En lavere bearbejdningsdybde betyder, at afgrøderester samles i det øverste lag af jorden. Dette øger mængden af organisk materiale i det øvre jordlag, hvilket igen forbedrer aggregatstabiliteten og gør jorden mere modstandsdygtig overfor slagregn og vindens pisken.
Ved pløjning på skå arealer, er konturpløjning en nyttig metode til, at mindske risikoen for erosion. Denne form for pløjning drager nytte af arealets topografi for at sikre, at vandet infiltreres på stedet, i stedet for at løbe langs furens bund.
Plantedækslet beskytter
Afgrøderester, der efterlades på jordens overflade, er en anden medvirkende faktor til, at minimal jordbearbejdning beskytter mod erosion. Generelt reducerer planter og rester på overfladen bevægelsen af vind og vand over jordoverfladen. Rent fysisk betyder dette, at både planter og rester i jordoverfladen aktivt modvirker effekten af regndråbernes slag, som et eksempel.
Blandt vores sædvanlige afgrøder, giver et permanent græsleje den bedste beskyttelse, mens kornet giver en moderat beskyttelse. Råafgrøder som sukkerroer eller majs efterlader dele af jorden bar, og det giver en svagere beskyttelse. Den værste løsning fra et erosionsperspektiv er en bearbejdet mark med intet voksende og ingen afgrøderester efterladt på jordens overflade.
Ordbog:
Løsjord = porøs, vinddeponeret jord, der ofte har partikler i samme størrelsesområde som silt (se mere i tabellen over partikelstørrelser under Jordens byggesten). Løsjord findes i Østeuropa og Ukraine og kan strække sig til en dybde på over 100 meter
Konturpløjning = involverer pløjning langs jordens højdekonturer
