Jordpakning

Jordpakning kan reducere udbyttet betydeligt

Jordpakning medfører sammenpresning af de porer, som ellers transporterer vand og luft. Dette hindrer rodvæksten og kan medføre iltmangel. Jordpakning kan reducere udbyttet betydeligt.  

Jordpakning betyder pr. definition, at jordens presningsgrad øges, når den trykkes sammen. Med andre ord bliver jorden tættere og hver liter jord vejer mere, når porerne er sammenpresset. Det er let at forstå og måle effekten af jordpakning ved at betragte et traktordæk, som kører over løs jord under fugtige forhold.

Rødder bliver hæmmet

Jordkomprimering resulterer i at rodvæksten begrænses. Dette sker på to måder:

  1. Komprimering reducerer antallet og størrelsen på store porer, kaldet makroporer. Dette resulterer i, at der er færre porer med størrer diameter end rødderne, hvor rødderne frit kan vokse uden mekanisk modstand. 
  2. Komprimering øger den mekaniske modstand i jorden ved at presse jordpartiklerne tættere sammen.
Læs mere

Begrænset vandtransport

Jordkomprimering begrænser også bevægelsen af vand ned gennem jorden. Dette forårsager vandmætning i de øvre jordlag, hvilket igen kan føre til iltmangel for rødderne, ifølge ovenstående billede. Derudover påvirker jordens luftindhold tilgængeligheden af forskellige næringsstoffer, som nitrogen og mangan. Under anaerobe forhold, kan denitrifikation føre til alvorligt tab af nitrogen i form af nitrogenoxid eller nitrogengas der forsvinder ud i atmosfæren. Jordkomprimering kan derved reducere kvælstoftilgængeligheden i jorden.

Læs mere

Mulige afhjælpende foranstaltninger

For at undgå jordkomprimering er det vigtigt, at benytte afhjælpende foranstaltninger, der kan bidrage til en bedre jordstruktur på lang sigt. Sådanne foranstaltninger omfatter dræning, kalkning, holde jorden dækket af vegetation og forsyne med eksternt organisk materiale. Disse foranstaltninger, som resulterer i, at jorden bliver mere tør, reducerer jordkomprimering i dybden. 

Dyrkningssystem og jordbearbejdning er også afgørende for jordkomprimering. Den vigtigste overvejelse er, at undgå jordbearbejdning når jorden er for våd. En tør jord har bedre bæreevne, mens en våd jord komprimeres under lavere belastning. At have en stor kontaktflade, ved hjælp af brede dæk eller dobbelthjul, resulterer i en lavere hjulbelastning. Antallet af overkørsler, som vist på billedet nedenfor, er også vigtigt, ligesom den samlede vægt på maskine og udstyr bør være så lav som muligt.

Læs mere

Et forsøg (L2-7118) i Önnestad, Skåne, undersøgte i 2000 hvordan jordkomprimering før udsåning af forårsafgrøder påvirker udbyttet af forskellige afgrøder (byg, hvede, havre, sukkerroer og ærter). Komprimeringen bestod af forskellige antal overkørsler med en tung belastning over marken før såning.

  1. Såning uden komprimering
  2. En overkørsel + såning
  3. En overkørsel med gyllevogn + såning
  4. Tre overkørsler med gyllevogn + såning
Læs mere

Resultaterne viste, at udbyttet af forårshvede, -byg og -havre var positivt påvirket af lidt jordkomprimering, dvs. en overkørsel + såning. For sukkerroer og ærter, havde selvsamme komprimering dog en negativ effekt og reducerede udbyttet. Når antallet af overkørsler og dermed mængden af jordkomprimering blev forøget, faldt udbyttet for alle afgrøder. Den afgrøde der blev mest negativt påvirket var ærter, som er meget følsomme for iltmangel.

Læs mere

Ordbog:

Porer = jordporer er rum, kanaler og revner i jorden, som enten fyldes med vand eller luft afhængigt af jordens vandindhold. 

Denitrifikation = denitrifikation er en proces, der forekommer i jorden ved lav oxygenkoncentration, hvor denitrifiserende bakterier omdanner plantetilgængeligt nitrat (NO3) til nitrogengas (N2). Hvis denitrifikation ikke færdiggøres, dannes der kvælstofoxid (N2O), som er en potent drivhusgas.

Læs mere