Vand i jorden

Vand i jorden

Den mængde vand, som er til rådighed for planterne i jorden, bestemmes af porernes diameter. Det er vigtigt, at undgå jordpakning, som sammenpresser porerne og mindsker vandets adgang. En lerjord indeholder ca. 20 mm plantetilgængeligt vand pr. 10 cm jord, men den mængde, som planten kan bruge, afhænger af røddernes dybde og sammenfletning.

Tidligt om foråret efter sne eller kraftig regn, kan jorden nå sin maksimale vandkapacitet, hvilket betyder at alle porerne er fyldt med vand. Efterhånden som jorden tørrer ud og vandet afdrænes, enten naturligt eller ved hjælp af dræn, opnår jorden sin naturlige kapacitet.

Ved denne tilstand, tømmes de størrer porer for vand og hulrummet fyldes med luft, mens de mindre og finere porer forbliver fyldt med vand. Desto højere opppe i jordlaget porerne befinder sig, desto mere sandsynligt er det, at de er fyldt med luft. I en jord med 50% fast materiale og 50% porer, er 10-20% af jorden fyldt med luft og 30-40% med vand.

Læs mere

Diameteren er afgørende

Det er diameteren på de vandfyldte porer (se tabel) der afgør, hvor let eller svært det er for plantens rødder at udtrække vand fra jorden. Porerne i jorden afhænger af jordens tekstur og struktur. 

Læs mere
  Vandudvindingskraft (‘rodsuugning’) i meter vandkolonne (mwc)

Ækvivalent porediameter (mm)

 Let tilgængelig

 1-6  0.03–0.005
 Tilgængelig  6-50  0.005–0.0006
 Lidt tilgængelig  50-150

 0.0006–0.0002

 Ikke tilgængelig  >150

 < 0.0002

Kerstin Berglund, SLU

Læs mere

Rodhår i pore

1) Rodhår

2) Jord

3) Vand

Det er porens diameter der afgør, hvor tæt vandet er bundet i poren. Desto mindre en diameter desto sværere er det for roden at udtrække vandet fra poren. Til sidst når rodhåret sin grænse og kan ikke udtrække mere vand fra de små porer.

Læs mere

Vandet i de større porer er let tilgængeligt, men med faldende porediameter, illustreret ved billedet ovenfor, kræver det mere og mere energi fra planten at udtrække vand. Grænsen er visningspunktet, hvor planten ikke kan udtrække tilstrækkeligt vand fra jordens porer og planten derfor visner. I praksis kan planten imidlertid ikke udnytte alt vandet i jordens porer, men må give op længe før komplet tørke i jorden.  

Læs mere

Roddybde afgør

Mængden af vand en afgrøde kan optage afhænger af kombinationen af:

  • Mængden af tilgængeligt vand i jordtypen (se tabel nedenfor)
  • Roddybde i jordprofilen
  • Rodvævning i jorden
 Jordtype  Tilgængeligt vand (mm) per 10cm jordlag
 Sand  ca. 10
 Silt  ca. 20–25
 Lerjord  ca. 20
 Tung lerjord  ca. 10–15

Source; Kerstin Berglund, SLU

Læs mere

Sammen medfører disse tre faktorer et slags biologisk visningspunkt. I denne sammenhæng er det vigtigt, at landmanden ved, at jordkomprimering kan forringe vandforsyningen til afgrøden. Hvis hjulspor komprimerer store porer i jorden, forhindrer dette den naturlige dræning og sænker dermed jordens evne til, at forsyne planter med tilgængeligt vand.

Læs mere

Ordbog:

Maksimal vandholdningskapacitet = alle porer er fyldt med vand – som det er tilfældet under grundvandsniveau eller efter sneen er smeltet eller efter kraftig regn.

Naturlig kapacitet = frit vand er drænet ned til en drændybde på cirka 1m. Denne tilstand benævnes ofte som dræningsbalance, da vand stopper med at strømme i dræn eller grøfter. I jordprofilen ovenfor er de størrer porer fyldt med luft ved den naturlige kapacitet, mens de mindre porer stadig er fyldt med vand.

Visningspunkt = Når vandet i jorden er bundet med en vandudvindingsstyrke der overstiger 150 meter vandkolonne (1500 kPa), og rødder derfor ikke længere kan udvinde vandet. Denne grænse er kaldt visningspunkt og repræsenterer vand, der holdes i porer med en diameter mindre end 0,002mm.

Tekstur = Jordtekstur refererer til andelen af mineralpartikler med forskellige gennemsnitsdiameter, dvs. det relative forhold mellem sand, silt, og ler. Dette uddybes i tabellen over partikelstørrelsernes fordeling i kapitlet om jordens byggesten.

Læs mere