Väderstad fortsætter udviklingen af såmaskiner til det europæiske landbrug. Senest med den nye Spirit R 300-400S. En helt ny version af Spirit, designet fra bunden, med endnu flere positive egenskaber end nutidens maskiner. Den kan også udstyres med E-Control og den unikke SeedEye løsning. Spirit R 300-400S er tilgengængelig i 3 og 4 meter arbejdbredde.
Den nuydviklede såmaskine indeholder mange innovationer i flere henseender, alle med banebrydende tekniske løsninger. Den er udstyret med E-Control og Gateway. Spirit R 300-400S er tilgængelig med 12,5 eller 16,7 cm rækkeafstand.
Kultiverende frontredskab
Spirit R er udstyret med System Disc Aggressive. Frontredskabet med koniske 450 mm diske sikrer en intensiv jordbearbejdning og giver en ensartet jordstruktur. Maskinen trækkes lige bag traktoren, da diskene er monteret i X-formation. Arbejdsdybden kan nemt justeres via E-Control.
Læs mere
Ny rammekonstruktion med centralt rammeophæng
Rammen er optimeret til en maskine med en arbejdsbredde på 3-4 meter. Det centrale rammeophæng sikrer nem adgang ved service og justeringer.
OffSet støttehjulet med store 400/55-15.5 radialdæk ruller let på overfladen og sikrer en god pakning og kultivering, samt sikrer at maskinen kan så i alle jordtyper.
Læs mere
Frøsåkasse med integreret blæser
Frøsåkassen på 2800 liter i støbt plast er korrosionsbestandig. Designet gør det let at fylde og tømme. Arbejdsplatformen er placeret på siden af frøsåkassen, hvilket gør alle dele lettilgængelige ved fyldning.
Blæseren er placeret højt og er integreret i fronten af såkassen. Dette minimerer støvindtaget, samtidigt med at de sensitive dele er beskyttet. Løsningen sikrer såsystemet en forbedret holdbarhed. Luftfordelingssystemet har et lavt olieforbrug og er tilpasset mindre traktorer.
Læs mere
Fuldstændigt nyt såsystem
“Det nye elektroniske Fenix III såsystem er designet til smallere arbejdsbredder og sikrer en ensartet frøfordeling ved hvert såskær,” siger Bernt Mårtensson, konceptansvarlig hos Väderstad AB. “Systemet kan håndtere alt fra 1 kg til op til 500 kg frø pr. hektar med en hastighed på op til 15 km/t.”
Frøene fordeles mellem to fordelerhoveder, hvilket muliggør aflukning af halv maskine. Såsystemet er tilkoblet en optimal lufttilførsel med lavt trykbehov. SeedEye frøtæller kan kobles til såsystemet for nem og præcis kalibrering.
Læs mere
Det nye elektroniske Fenix III såsystem
Læs mere
Såskær og efterharve
Placeringen af frø udføres af en 380 mm, offset V-disk og 380x65 mm pakkehjul. Efterharven er tilgængelig i to versioner. En lettere version med harvetænder på hver såenhed eller en centralt monteret efterharve. Efterharver og såskærstryk justeres nemt via E-Control med præcis ændring af den indstillede værdi.
Læs mere