Susanne Dalskog
Vice President Communication
Väderstad, en af verdens førende virksomheden indenfor jordbearbejdning og såning, kan endnu en gang fremvise et fremragende økonomisk regnskab for finansåret 2020. På trods af et år, som var stærkt præget af Covid-19 og to ugers ekstra nedlukning af produktionen, har Väderstad opnået en ny rekordomsætning på DKK 2,4 mia. og forbedrer indtjeningen med 23 % sammenlignet med det foregående år.
Väderstads driftsoverskud er steget fra DKK 92,7 mio. i 2019 til DKK 164,8 mio. i 2020. Hvis man kigger på salget, som også ligger på et nyt rekordniveau, har Väderstad øget salget med hele 43 % mellem 2017 og 2020.
- Det er et meget imponerende resultat, ikke mindst set i lyset af, hvor specielt dette år har været. Noget af resultatet skyldes omkostningsbesparende tiltag og at mange messer og rejser er blevet aflyst. Men vi må heller ikke glemme, at vi lukkede vores produktion ned to uger længere end normalt denne sommer og gav vore ansatte to ugers ekstra ferie. På denne baggrund er vi meget tilfredse med resultater, udtaler Nicklas Bjersér, Vice President Finance hos Väderstad.
Som sædvanlig vil en stor del af salget blive geninvesteret i udvikling. At være konstant førende indenfor innovation, fremskridt og nye metoder indenfor den globale fødevareproduktion er det grundlæggende fokus for Väderstads virke.
- Jeg føler mig både ydmyg og stolt over, at vi i løbet af et meget specielt år har været i stand til at opnå et så stærkt resultat. Vi har også fortsat kunne ansætte medarbejdere i størstedelen af året, så vi har også set en fortsat vækst indenfor antallet af medarbejdere, fortæller Mats Båverud, President og CEO hos Väderstad.
Hvis salget for skatteåret 2020 opdeles på de forskellige markeder, fortsætter den positive udvikling fra det tidligere år. Väderstad vinder fodfæste på adskillige vigtige markeder.
- Salget bliver ved med at stige i mange lande, heriblandt vigtige markeder som Sverige, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det ser også rigtigt godt ud for næste år, hvor jeg især gerne vil fremhæve Canada, hvor vort salg er begyndt at stige i betydelig grad. Der er god grund til at være optimistisk i forhold til fremtiden, siger Nicklas Bjersér.
Vice President Communication