De sidste par år har Väderstad lavet nogle vigtige ændringer i det nordiske setup. Finland og Norge har i dag deres egen lokale salgschef, mens de stadig er under Väderstad Nordic, som har Bo Stark som salgschef for det samlede nordiske marked.
Nu er det tid til at Danmark også bliver en del af Väderstad Nordic, og Asger Jørgensen vil fremover være salgschef for Danmark.
– Danmark var en af vores første udlandske markeder, og har altid været en af de vigtigste. Med denne ændring vil vi skabe et stærkere forhold mellem danske landmænd, vores fabrik i Sverige og vores udviklingsafdeling. Fremover vil vi have øget fokus, på forholdene i dansk landbrug i vores udviklingsstrategier, og være derved være endnu tættere på de danske landmænd, fortæller Bo Stark – salgschef for Väderstad Nordic.
Väderstad beholder de nuværende kontor i Danmark, samt det danske team, mens ændringerne sikrer et endnu stærkere forhold til kollegaerne i Sverige og mere support.
– I løbet af de seneste år, har vi lavet ændringer omkring vores forhandlerstruktur i Danmark. Vi tror på at vi har fundet en god position på markedet, og vi har store planer for fremtiden, fortæller Asger Jørgensen som nu bliver ansvarshavende salgschef for Väderstad i Danmark.
Ændringerne vil blive præsenteret til et presseevent i Fredericia d. 21. september kl. 10.00, hvor både Bo Stark og Asger Jørgensen vil være til stede, og klar til at besvare spørgsmål.