Vilhelm Ektander
Product Marketing Manager
vilhelm.ektander@vaderstad.com
Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning og såning, introducerer den nye no-till såmaskine Seed Hawk 600-900C. Den nye Seed Hawk 600-900C er bygget på det velafprøvede Seed Hawk skær-koncept og er designet til det europæiske og internationale marked.
Väderstad har over 30 års erfaring med at lede no-till industrien i Canada. Väderstad Seed Hawk er kendt for sin præcision, alsidighed og evne til at maksimere udbyttepotentialet under no-till forhold.
- Vi er glade for at kunne meddele, at et nyt medlem af Seed Hawk-familien snart kommer på det europæiske og internationale marked - den nye Väderstad Seed Hawk 600-900C, siger Björn Jeansson, Director Seed Drills Product Management, hos Väderstad, og fortsætter:
- Seed Hawk 600-900C er en helt ny maskine, bygget op omkring det velafprøvede Seed Hawk skær.
Seed Hawk 600-900C har en stor tank med tre rum, der giver fuld alsidighed i forhold til frø og gødning. Den bruger det utroligt præcise Fenix III-udsåningssystem til at sikre et jævnt flow til så- og gødningsskærene. Maskinen betjenes via det iPad-baserede kontrolsystem Väderstad E-Control. For at sikre høje udbytter, når der sås direkte i store mængder afgrøderester eller efterafgrøder, kan Seed Hawk-skæret som ekstraudstyr suppleres med en disk som skærer for.
- Vi ser frem til at møde landmændene på Agritechnica senere på året, hvor den nye Seed Hawk 600-900C vil blive præsenteret for første gang i verden, siger Björn Jeansson.
Den nye no-till såmaskine Väderstad Seed Hawk 600-900C får verdenspremiere på den internationale messe Agritechnica i Hannover i november 2023. Den vil kunne bestilles i slutningen af 2024, og de første serieproducerede maskiner kommer i marken i begyndelsen af 2025.