Vilhelm Ektander
Product Marketing Manager
vilhelm.ektander@vaderstad.com
En af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning og såning, vil introducere en ny efterharve i begyndelsen af 2024, som et supplement til det nuværende sortiment. Den nye efterharve Marathon vil øge efterharvetændernes levetid drastisk.
I modelåret 2024 opgraderes de efterharvetænder, der er monteret på flere Väderstad-maskiner, med et alternativ med længere levetid. Ved at forstærke efterharvetænderne med hårdmetal på det kritiske slidpunkt, øges tændernes levetid drastisk.
- For at afslutte tilberedningen af såbedet skaber de vibrerende efterharvetænder en fordampningsbarriere, mens de sorterer større jordknolde og ukrudt til overfladen, siger Magnus Samuelsson, konceptudvikler hos Väderstad, og fortsætter:
- Sammenligner man den nye efterharve Marathon med en standard efterharve, kan man se, at den har en forlænget levetid i marken på op til 6 gange. Da tandlængden forbliver konstant, bevarer den sin vibration og dermed sin evne til at sortere jorden. Den oprindelige indstillingsvinkel forbliver også den samme. Det betyder et perfekt arbejdsresultat år efter år, sparer landmanden for tid på værkstedet og maksimerer den værdiskabende tid.
Den nye efterharve Marathon kan monteres på Väderstads såbedsharver NZ Mounted, NZ Aggressive, NZ Extreme, såmaskinerne Rapid og Spirit samt harverne Carrier og Swift. Den kan også eftermonteres på eksisterende maskiner.
Den nye efterharve Marathon vil være tilgængelig til nye og eksisterende Väderstad maskiner fra januar 2024.