Susanne Dalskog
Vice President Communication
Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning og såning, når en ny rekordomsætning på 7 mia. SEK (610 mio. EUR) i FY23. Det er en stigning i salget på 25 procent sammenlignet med FY22, og det positive resultat sikrer evnen til fortsatte investeringer for at støtte den globale fødevareproduktion.
Siden 2020 er Väderstads omsætning mere end fordoblet - fra 3,4 mia. SEK i FY20 til 7 mia. SEK i FY23. Samtidig har de seneste år været hårde for både landmænd, virksomheder og samfundet som helhed i form af politisk uro, en krig, der raser i Europa, klimaforandringer, høje renter, høje råvarepriser og volatile kornpriser.
- Markedet og vores landmænds vilje til at investere, påvirkes af mange forskellige faktorer, som hovedsageligt er uden for vores kontrol. På trods af dette har vi øget vores salg på mange markeder, hvor især Nordamerika og Vesteuropa skiller sig positivt ud. Vi er meget ydmyge over at have nået en omsætning på 7 mia. SEK, hvor efterspørgslen efter vores produkter har været høj i løbet af året, siger Rebecca Nygren, Vice President Finance & Legal hos Väderstad.
I lyset af de seneste succesfulde år, fortsætter tendensen med store investeringer for Väderstad. I alt har Väderstad investeret 480 mio. SEK i løbet af 2023, herunder en udvidelse af fabrikken i Väderstad, med mere plads til samling og maling, samt et nyt kundecenter og nye kontorer i vores amerikanske afdeling i Wahpeton, North Dakota.
- Det øgede salg har været med til at skubbe til vores økonomiske resultater på en positiv måde sammenlignet med sidste år. Det betyder, at vi kan fortsætte med at investere i vores fabrikker, for at øge kapaciteten i vores produktion, og hjælpe med at forsyne verdens landmænd, med vores effektive kvalitetsmaskiner til en bæredygtig og effektiv fødevareproduktion, siger Rebecca Nygren.
Väderstad er også vokset i antallet af medarbejdere globalt, fra 2.000 i regnskabsåret 2022 til 2.200 i regnskabsåret 2023.
I denne uge udgav Väderstad også vores bæredygtighedsrapport for 2023, hvor du kan læse mere om FY23, og hvordan vi fortsætter med at arbejde for en bæredygtig fremtid, både for vores produkter, vores medarbejdere og vores planet.
Vice President Communication